Hej med dig!

Dejligt at se dig.

 

Vi driver en række onlineforretninger primært med egenudviklede produkter. Vi har arbejdet med nettet, ehandel og design siden sidst i 90′erne og har hands-on erfaringer med alle discipliner.

Cubica er ejet af ægteparret Karsten Gudiksen og Anni Gudiksen og har eksisteret siden 2007. Der startede vi Dimaria Wallstickers og siden er det blevet til flere firmaer i vores portefølje. Før vi startede DiMaria designede vi boligtilbehør for forskellige danske livsstilsbrands. De fleste brands får lavet deres produkter i Østen, og vi så gang på gang hvordan produktion i Østen gav problemer for producenterne. Det var en langsommelig proces med utallige prototypeforslag, forsinkelser i produktionen, fejlbehæftede produkter der lander i hele containere, og evindelige kompromiser mellem design, produktion og salg, der alle har forskellige synspunkter at kæmpe for. Vi så også gang på gang, at de sjove produkter blev forkastet, da producenter kun tør satse på det helt sikre, når der skal bestilles 40 fods containere hjem af de forskellige designs.

De erfaringer vi gjorde os i årene med design for andre, gav anledning til at tænke, om det ikke kunne gøres lidt sjovere, og her blev DiMaria så født. Vi ville gerne designe, producere og sælge vores designs selv, og vi fandt så ud af, at wallstickers var det vi skulle lave. Her kunne vi kombinere grafisk design med egenproduktion og de er fantastiske at sælge online. De er nemlig nemmere at præsentere online end i fysiske forretninger. Det blev en overnight succes. Vi fremstillede selv vores wallstickers og gjorde det først, når designet var solgt. Dvs. vi havde intet lager, men kørte udelukkende produktion on demand. Men stadig med dag-til-dag levering direkte til slutbrugeren. Det startede altså med wallstickers. Den æra er slut og vi valgte at lukke Dimaria i 2019. Fokus er skiftet.

 

 

Vi startede i 2009 plakatbutikken Aurea.dk. Her sælger vi udelukkende designs vi enten selv har designet, eller har købt rettighederne til. Vi har egenproduktion af alle plakater og har godt 3.000 plakater i sortimentet.

I foråret 2012 købte vi BOXdeLUX.dk for at få en endnu bedre platform til at nå bredere ud med vores produkter. BOXdeLUX er en livsstilsbutik med fokus på opbevaring og her kombinerer vi salg af produkter fra andre leverandører og salg af vores egne designs.

Vores niche er opbevaring og designprodukter. Vi forhandler varer fra leverandører i ind- og udland, som er valgt fordi de laver ting i en ordentlig kvalitet og i et lækkert design. Vi har også et stort udvalg af boligtilbehør til dig, der godt kan lide den personlige indretning. Vi kigger ikke på hvilket mærke et produkt er. Vi kigger udelukkende på produktets udtryk, funktionalitet og kvalitet og om det har personlighed, når vi bestemmer, om det skal i butikken eller ej. Vi finder de fleste leverandører i udlandet, og har derfor et meget unikt sortiment.

Det der adskiller os fra mange andre webshops er at vi har mange designserier i vores eget design, der udelukkende sælges på BOXdeLUX.dk. Vi har udviklet vores egne langtidsholdbare brands der udelukkende kan købes hos os. Det spænder fra akryl over plakater til designlækkerier i stål. Der kommer konstant nye designs og serier. Velkommen til CUBICA

   

CUBICA aps

Hjarbækvej 65
8831 Løgstrup
Denmark

CVR: 41819472

Bank: Ringkjøbing Landbobank

Karsten Gudiksen

Læs mere om Karsten her…

Email: kg@cubica.dk

Hangout: kgudiksen@gmail.com
Skype: karstengudiksen



Nogle af vores samarbejdspartnere


Et lille udvalg af vores gode samarbejdspartnere.

logo-1
logo-2
logo-3
logo-4
logo-5
logo-6